
Etableringen af Søby Energipark er nået langt, og alle solcellepaneller er nu opsat på området. Projektet befinder sig dermed i den afsluttende del af anlægsfasen, hvor de resterende arbejder primært vedrører den elektriske infrastruktur.
Der mangler fortsat væsentlige arbejder på højspændingsdelen af anlægget, herunder installationer og tilpasninger, som er nødvendige for at sikre en stabil og sikker nettilslutning. Samtidig arbejdes der med de tilhørende tekniske afklaringer, testforløb og dokumentation, som skal være på plads, før anlægget kan idriftsættes.
Fokus i den kommende periode er at færdiggøre HV-delen og skabe et solidt grundlag for drift, så Søby Energipark på sigt kan levere grøn strøm til elnettet på en stabil og effektiv måde.






