
Som et naturligt næste skridt i udviklingen af Energicenter Nords solcellepark i Mesballe, planlægger vi etableringen af et Battery Energy Storage System (BESS), der løfter værdien af den grønne energi og den samlede energipark.
BESS-anlægget får en effekt på 5 MW og en kapacitet på 20 MWh, fordelt på fire battericontainere og integreres direkte med solcelleparken. Det betyder, at vi kan lagre solenergi, når produktionen er høj, og levere den tilbage til elnettet, når behovet er størst.
Med BESS-anlægget styrker vi ikke kun udnyttelsen af den vedvarende energi. Vi bidrager også aktivt til netbalancering, da anlægget kan reagere hurtigt på udsving i produktion og forbrug og dermed understøtte en stabil og sikker drift af elnettet.
Projektet er i øjeblikket i den kommunale godkendelsesproces for at sikre, at alle miljømæssige krav overholdes. Parallelt har vi gennemført omfattende brandrådgivning og haft tæt dialog med beredskabet for at sikre højeste sikkerhed, særligt med hensyn til den nærliggende by og industri.
Vi forventer at opnå en VVM-afgørelse og søge byggetilladelse inden længe og har en ambition om idriftsættelse i første kvartal 2027










