Søby Energipark er en 54 MW solcellepark med 86.640 paneler, der reducerer CO₂-udledningen med ca. 4.600 ton om året. Beliggende mellem Søby og Albøge forener parken grøn energi med hensyn til natur og dyreliv og udvikles som ét samlet projekt af Energicenter Nord.
Solceller
Sol
Ca. 54 MW, 86.640 solceller
Teknik
Est. Marts 2026
Idriftsættelse
Få indsigt i Søby Energipark 1 & 2
Søby Energipark, bestående af Søby 1 og Søby 2, er nu samlet under en aktør. Energicenter Nord overtog rettighederne fra Better Energy den 1. januar 2025 og vil fremover udvikle projektet som en samlet helhed.
Lokalplanområdernes anvendelse fastlægges til teknisk solenergianlæg i form af 54 MW solcelleanlæg til strømproduktion. Lokalplanen udlægger areal til opstilling af stativer med solcellepaneler med tilhørende adgangsveje og passager samt koblingsudstyr til den eksisterende transformerstation.
Solcellepanelerne får en maxhøjde på 3 meter over reguleret terræn. I tilknytning til solcelleanlægget vil der blive opført mindre teknikbygninger til elinstallationer og tilslutning til elnettet, med en maksimal højde på 2,5 meter.
Solcellepanelerne refleksbehandles således, at solen udnyttes i panelerne fremfor at blive ledt væk fra anlægget og for at minimere risikoen for refleksioner. Solcellepanelerne skal placeres i lige sydvendte rækker, med en hældning på 20°, med samme indbyrdes afstand for at give anlægget et harmonisk udtryk.
Området og miljø
Lokalplanområdet er beliggende mellem Søby og Albøge i Norddjurs Kommune. Området udgør ca. 71 ha og er præget af landbrugsarealer med enkelte tekniske anlæg i form af vindmøller. Lokalplanområdet ligger i landzone og vil fortsat være beliggende i landzone.
Der findes ingen beboelsesejendomme inden for lokalplanens afgrænsning, og nærmeste boliger er placeret udenfor området. Der er ikke registreret §3-beskyttede naturområder eller beskyttelseslinjer inden for lokalplanområdet.
Arealer, som ikke bebygges med solceller, teknikbygninger eller driftsveje, vil fremstå som græsarealer eller henligge som naturareal. Græsarealerne vil kunne plejes enten mekanisk eller ved afgræsning med dyr, og der kan etableres læskure til formålet. Af sikkerhedsmæssige årsager indhegnes anlægget med stormasket trådhegn, som tillader mindre dyr at passere eller hæves 20 cm over terræn. Der etableres desuden faunapassage med en bredde på minimum 20 meter for at sikre større dyrs bevægelighed i landskabet.